Coodo:
sommerbolig
sauna
mødelokale...
Drømmer du om en ny sommerbolig, sauna, mødelokale eller noget helt fjerde? Lad os præsentere Coodoen: tiltænkt en innovativ levestil, da den kan placeres lige hvor man har lyst til. Man sammensætter selv sin Coodo i sektioner og bestemmer dermed selv størrelsen. Den Coodo vi har indrettet er sammensat af tre sektioner, to til selve boligen og en til terrassen. Den udvendige beklædning er træ, og det lange vinduesparti i hele Coodoens længde kan skydes til side, så naturen for alvor bydes indenfor. Indretningen er derfor også sammensat af naturmaterialer og farver der spiller godt sammen med naturen.

Beliggenhed
Størrelse
Kategori
Produkt
Coodoen har fået en komplet indretning som sommerbolig, henvendt til den erhvervsdrivende der ønsker en god arbejdsplads i sine ferier. Det lille værelse indrettet som kontor med garderobeplads.
Den lille Coodo er godt udnyttet i forhold til kvadratmeter, og rummer både soveværelse, badeværelse, kontor m. tøjopbevaring, en rummelig stue og et stort køkken med spiseplads. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje.