Anderledes fotostyling

Vi bliver booket til mange forskellige former for fotostyling, så da en af vores faste ejendomsmæglere bestilte en lidt anderledes styling, var vi selvfølgelig helt klar med vores kreative ekspertise.

I samarbejde med mæglerne brainstormede vi omkring ideer og forventninger og ud fra det, gik vi i gang med at udtænkte et koncept til denne inspirerende fotostyling i Humlebæk. Ejendommen var lys med mange hvide vægge og trængte til noget farve, blikfang og sammenhæng.

Ideen med denne kreative styling var at kreere nogle utrolig flotte, enkle og en smule humoristiske fotos, til at skabe blikfang og fange de kredsende købere med henblik på et hurtigt salg.

De fleste boligkøbere leder efter deres nye drømmebolig på nettet. De er kritiske og klikker hurtigt forbi hvis billederne ikke fanger dem, også selvom ejendommen måske godt kunne have været en mulighed med den rette indretning.

Hvis de ikke via fotoerne kan se sig selv eller ejendommens muligheder, så er det de færreste der gider brug tid på tage ud og se ejendommen, og så er det jo rigtigt svært for mægleren at få boligen solgt.

Derfor er inspirerende og indbydende fotos alfa omega når det kommer til boligsalg.

Ejendommen blev solgt efter KUN 1 uge på nettet, til stor tilfredshed fra mægler og sælger 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *