Hos SalesStyling er vi startet året op med at være blevet udvalgt boligekspert i Berlingske’s søndagstillæg “BOLIGEN“
Skrevet af Julie Brix, Partnermedier
Enhver, der har været til fremvisning, kender til vigtigheden af at være efterladt med et godt helhedsindtryk. Men det er ofte det allerførste indtryk, der hænger ved, og derfor skal man rette stor opmærksomhed mod boligens ankomstpartier. I denne uge giver Louise Holm, som er en af BOLIGENs udvalgte Indretningseksperter, hendes råd til hvordan man får skabt et godt førstehåndsindtryk af ens bolig.
Vurderingen starter udefra
Når man møder et andet menneske, danner man sig hurtigt et indtryk af personen i løbet af de første sekunder. Det samme skal man huske på, når man får gæster eller skal fremvise sin bolig til potentielle købere.
”De færreste tænker over hvor vigtigt det er at skabe et godt indtryk af boligen allerede udefra”, fortæller Louise Holm, der er indehaver og founder af SalesStyling ApS.
”Når man har set et billede af en bolig, som man gerne vil ud til fremvisning, har man allerede nogle forventninger til boligen. Men hvis man ankommer til et hus, hvor der ligger masser af farvestrålende plastiklegetøj ude foran, gangstien til hoveddøren er fyldt med ukrudt og foran hoveddøren ligger en gammel udtrådt kokosmåtte, så er man allerede bagud på point, inden potentielle købere overhovedet er trådt indenfor”, forklarer hun videre.
Skab en indbydende varm stemning
Det er altid en god idé at prøve at se sit eget hjem med kritiske øjne. De fleste boligkøbere er enormt kritiske, når de ser et andet hjem og skal vurdere om de kan se sig selv bo der.
-S tart med få renset flisearealerne, og få fjernet ukrudtet i perlestenene eller i bedene. Det er med til at give et indtryk af at boligen også er velholdt. Tjek også at postkassen ikke er ved at falde ned og fjern det farvestråledende plastiklegetøj i haven, siger Louise.
-Derefter er det en god idé at koncentrere sig om området omkring hoveddøren. Her kan man skabe en hyggelig stemning med fletkurve, lyslanterner, og gerne med planter der afspejler årstiden som fx tulipanløg, grantræ med julelys, små Halloween græskar og lignende, siger Louise og fortsætter; – Selvom man har fremvisning på en kold vinterdag, kan man ofte godt skabe forestillinger til hvordan haven og terrassen kan danne rammen for hyggeligt samvær. Det kan være ved at sætte træstubbe rundt om et bålsted, lægge et rensdyrskind over en bænk og skabe udendørshygge med hynder i havemøblerne, et tæppe, en bog, en bakke med kaffekopper eller en opslået parasol over havebordet.
-Derudover er det også altid en god idé at tænde lyset indenfor og stille friske planter eller blomster i vinduerne, så boligen ser indbydende ud, når man kigger ind af vinduerne udefra”, forklarer hun.
Den gode indretning skaber højere salgspriser
Det kan dog nogle gange være svært selv at se hvilke områder man bør koncentrere sig om og hvordan man selv skaber den ”gode indbydende stemning”. Derfor er det ofte en rigtig god investering at få professionel hjælp til indretning af både ankomstpartier og selve boligen. Både med henblik på en højere salgspris, hvis man skal sælge, men også med henblik på gode råd til at undgå fejlkøb af genstande, der så smarte ud i et boligmagasin, men som falder helt ved siden af i ens eget hjem, fordi indretningen mangler sammenhæng.
Louise har flere gange erfaret at de boliger, som hun har været med til at ”style” er endt med at blive solgt langt over den udbudte salgspris.
”Det er ofte en virkelig god investering at få en professionel boligstylist ud og få stylet både udendørsområderne og selve boligen, inden en fotografering eller en fremvisning, siger hun og understreger sin pointe med et eksempel;
-En af de boliger, som vi lavede en komplet indretning på til kr. 30.000,- endte med at blive solgt efter første fremvisning til kr. 500.000,- over den udbudte salgspris.
Så det kræver ikke så meget hovedregning at kunne se den økonomiske værdi ved at få professionel hjælp udefra, afslutter hun.
Er du blevet nysgerrig på mere, så se vores udgivelser her:
Boligen: udgivet d. 18. april 2021
Boligen: udgivet d. 21. marts 2021
Boligen: udgivet d. 21. februar 2021
Boligen: udgivet 2. januar 2021
Kunne du tænke dig at høre hvad vi kan gøre for dig og din bolig? SÅ kontakt os i dag for en uforpligtende snak på:
+45 22 51 67 63