Julen står for døren..

15094308_589577117916232_960186759651225977_n

Julen står for døren – og det gør den også for Sales Styling. Det er en dejlig stolthed at kunne runde året af, og se tilbage på en fantastisk opstart!

Travlheden står ikke standby selv om det er jul, og for mit vedkommende kommer mine kunder altid i første række. Det forklarer i øvrigt også at der ikke kommer flere blog-indlæg end der gør, men jeg forsøger at holde jer opdateret.

TV Øst
Som mange af jer forhåbentligt så, var jeg i TV Øst for et par uger siden. Det handlede i bund og grund om kernen i min virksomhed – hvad jeg laver, hvad jeg brænder for og hvorfor det er interessant. Det skal ikke være en hemmelighed, at det var en stor dag for mig. Jeg føler mig både beæret, glad, stolt over at få chancen. Ej at glemme: Sommerfuglene i min mave inden var enorme. Det var en dejlig chance for at promovere min lille virksomhed, og det er jeg utrolig taknemmelig for. TV Øst var med fra kl. 10 om formiddagen til kl. 15 om eftermiddagen, og udover interviewet af mig, blev der snakket med både kunder og ejendomsmægler.

Dagen gik rigtigt godt, og selvom jeg havde svært ved, at forudse hvordan det hele ville blive klippet og sammensat, er jeg mere end tilfreds med resultatet. Folk har taget flot imod det, og jeg har fået en masse positive tilbagemeldinger på min optræden, og den virksomhed jeg har bygget op.

I kan se indslaget her: 

Har det virket?
Flere af jer har spurgt på status på de ejendomme, vi besøgte i indslaget, og her kommer der gode nyheder. Franks ejendom er SOLGT og for at det ikke skal være løgn, så er blev den solgt til over udbudsprisen! Salesstyling ønsker Frank STORT TILLYKKE! Læs mere om dette under billederne..

Connys ejendom har netop fået nye billeder. Jeg har sat nogle før og efter billeder op her:

LÆS Connys udtalelse her

Som det kan ses, er der frisket et enkelt sted med maling, og ellers er det faktisk kun det røde gulvtæppe, der er skiftet ud. I pejseområdet er der desværre ikke er før billeder. Her var der nogle mørke brune store puder, og der var generelt en del ting opbevaret i det område, som gjorde, at man dårligt kunne være der. Området var mørkt, og et område Conny slet ikke brugte.

Resten af forvandlingen er ene og alene oprydning, sortering, organisering, og lidt nye effekter indkøbt og stylet af mig – ligesom jeg har været med i den samlede proces fra start til slut.

Franks ejendom er SOLGT! Faktisk gik der KUN 8 dage efter vi havde fået nye billeder, til de første interesserede købere skrev en købsaftale under.

Frank var så heldig, at ikke kun et sæt købere var interesseret, men at hele tre forskellige hold viste sig, at være klar til at handle.
Frank har derfor været så privilegeret, selv at bestemme hvem han ønskede at handle ejendommen til. I mine øjne er det, den allerbedste reklame jeg kan få. Jeg er STOLT og taknemmelig for at hjælpe Frank, med at komme af med hans ejendom.
Jeg vil ønske de nye købere STORT tillykke. Det er en fantastisk dejlig ejendom, de har fået sig.

Jeg glæder mig til et 2017, som jeg allerede nu har store planer med. Hvad de konkret vil indeholde må jeg desværre vente lidt med at afsløre.

Jeg kan dog love jer, at I vil blive holdt skarpt orienteret her på bloggen – når tiden er til det. 

Tak fordi I læste med. Og rigtig glædelig jul!

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *