Bonjour paris messe update

Paris3-800x1067

Paris – kærlighedens by!

Og nu også årsag til at vores kærlighed til møbler og interiør, om muligt er vokset endnu mere!

Vi snakker alverdens smukke dybe farver, velour i lange baner, dyreprint, bling bling og messing, så selv Amalienborg vil blegne.

SalesStyling vendte for første gang næserne mod Paris til den store interiørmesse Masion Et Objet.
Formålet var at se de nuværende kollektioner, samle inspiration indenfor trends og tendenser samt indkøbe nye smukke møbler og interiør til vores kommende indretningsprojekter.
Mission completed!!! Og sikke en fed følelse vi sidder tilbage med ovenpå to heftige dage med alt det bedste indenfor vores verden.

Kommende trends…

Der er ingen tvivl om, at vi fortsætter indenfor de trends der ses lige nu… bare mere modigt og voldsommere end før.
Med det skal forstås, at indretning gerne må være vovet og unikt, med større personlighed i sammensætningen af materialer og farver.  Vores oplevelse er, at vi i en lang periode har bevæget os væk fra det helt klassiske og nordiske look, til et look der “larmer” lidt mere og hvor dit hjem ikke skal ligne det din nabo har.
Hvad angår farver, er specielt karrygul, lilla og turkis hotteste trend lige nu. Og i kombination med velour, kan man opnå et yderst æstetisk udtryk.
Vær ikke bange for vælge lidt udenfor din komfortzone. Eksempelvis puder med frynser, kvaster, et skørt eller sjovt motiv. Dette kan løfte så ufattelig meget i den klassiske indretning. Kig efter tapeter med print af dyr eller palmer, sæt en farvet stol til dit normale mørke spisebord og pep det hele op med flere store loftslamper i forskellig højde over bordet.

Brug planter og lad dig ikke begrænse af hvad du kan få hos din lokale blomsterhandler. Giv den gas med farverne og køb endelig kunstige planter. De fleste er så virkeligheds tro i dag, de kræver ikke pasning, og er derfor altid flotte at se på.

Vi vil også slå et slag for bambus! Det er stadig et smukt materiale vi ser rigtigt meget, både til brug inde og ude.
At lave et flot mix af de tunge, ekstravagante og farverige materialer kombineret med de helt neutrale naturfarver- og materialer kræver måske lidt øvelse, men mix og match det hele sammen, og prøv dig frem indtil du føler den er der.

Vi havde glædet os rigtigt meget til at se hvad Paris kunne byde på. Mest af alt da man ofte må indse, at de ting man finder i udlandet, bare ikke helt passer til os herhjemme. For eksempel fandt vi faktisk nogle ting der kunne føre tankerne hen på et bodel. Men med de rette sammensætninger kan det faktisk være ganske stilfuldt og dermed give et raffineret udtryk. Men balancen skal være helt rigtig.

Med flyet til Danmark i horisonten vil vi afslutningsvis resumere med følgende råd til dig:
Vær ikke bange for at lave noget “larm” i din indretning. Lad de skønne farver bringe energi og liv ind i dit hjem, bevæg dig udover din komfortzone og prøv dig frem.

….

Skulle du være nysgerrig på hvordan SalesStyling kan hjælpe dig med din indretning, kan du læse mere her.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *