7 gode råde, som gør dit soveværelse til en oase af velvære

IMG_4886

Det er aften. Du gør dig klar til at gå i seng efter en lang dag. Du er helt klar til at se dyner. Da du åbner døren til dit soveværelse, mærker du straks den hyggelige stemning omslutte dig. Det føles næsten som at træde ind på et hotelværelse på et premium-hotel. Det får dig til at slappe helt af.

Drømmer du om, at din soveværelsesindretning skal have den effekt på dig og din evt. bedre halvdel, når I går i seng om aftenen? Så er det lige præcis her, du skal læse med. Vi har nemlig samlet en række helt konkrete og effektive stylingtips, som forvandler dit soveværelse til en oase af hygge. For selvom soveværelse er et rum, hvor du langt, langt størstedelen af tiden har lukkede øjne, må du endelig ikke komme sovende til soveværelsesindretningen.

Glem ikke hyggen, og hav altid soveværelsets funktion for øje samtidigt. Soveværelsesindretningen kan nemlig have en stor betydning for dit velvære, da den er med til at gøre dig klar til den rolige søvn, der skal få dig frisk og veludhvilet gennem næste dag.

Her kommer vores idéer til indretning af soveværelse.

1.      Bring naturen ind i soveværelset

Vores første gode råd går ud på, at du skal bringe naturen ind, når du indretter dit soveværelse. Vælg eksklusive materialer fra naturen som eksempelvis godt kvalitetstræ. Træ er et beroligende naturmateriale, som samtidig er utrolig funktionelt.

Udsmyk dit soveværelse med dine yndlingsplanter. Grønne planter, blomster, sukkulenter. Store eller små. Det er ikke afgørende, hvad det er, så længe de er behagelige for dig at se på. Sæt dem i potter enten på gulvet, på et møbel eller hængende fra loftet eller på væggen.

Du kan også udnytte naturens beroligende effekt ved at have uldtæpper og lammeskind i soveværelsets indretning. Det er i det hele taget en god idé at tænke forskellige materialer med varierende tekstur ind i soveværelset.

2.      Vælg behagelige møbler

Det her råd er nu nok det vigtigste. Sørg for, at de møbler, som du vælger, skal indgå i din indretning af soveværelset, er i høj kvalitet og meget behagelige. Investér i en god, kvalitetsseng og noget lækkert, blødt sengetøj, som er de faste elementer i soveværelset. Resten af indretningen i soveværelset kan du så vælge at skifte ud, så det passer til sæsonen, trenden eller endnu bedre – til din smag. Det kan være pyntepuder, planter, lys, et tæppe under sengen (som også er blødt at træde ud på) mv.

Apropos møblerne, så overvej desuden, om du har mulighed for at placere dine møbler i soveværelset andre steder end langs væggene. Eksperimentér med indretningen. Måske finder du en måde at sætte møblerne på, som skaber mere hygge og nærvær, end de gør i dag.

3.      Brug varme, beroligende farver

Det samme gælder for farver i soveværelsesindretningen, som for husets øvrige rum. Vær ikke bange for at bruge farver i soveværelset. Vælg ikke stressende, skrigende farver, som lægger op til aktivitet og virker opkvikkende. Indret i stedet dit soveværelse med varme, beroligende farver, som komplimenterer hinanden.

Du kan fx vælge at male en enkelt væg, have farvet sengetøj, eller et lækkert sengetæppe, som har nogle farver, der gør dig glad og afslappet. Prøv dig frem i forhold til farvekombinationer, og tænk over, at især den grønne farve fra planter har en behagelig virkning på sindet og en stor betydning for indretningen.

Du behøver ikke partout låse dig fast på én bestemt farve og formene alle andre farver adgang til soveværelset. Du kan sagtens sammensætte en palette af fx tre farve, hvor to af dem går i fin harmoni og den tredje skaber en rolig kontrast.

4.      Husk hyggebelysning og funktionelt lys

Det har også stor betydning, at du husker at indtænke belysning i din indretning i soveværelset. Nøjes fx ikke med kun at have en stor, kraftigt lysende loftlampe i soveværelset, som giver et praktisk, stærkt lys, når du har brug for det. Sørg samtidig også for, at du har mulighed for at lave en lækker hyggebelysning i soveværelset.

Hvilken lampe, du vil have i soveværelset, er en smagssag, og om det skal kunne dæmpes, så den også giver det hyggelige, blide lys, er op til dig. Du kan også vælge at supplere loftlampen med natlamper, lys i stager eller en anden form for hyggelys.

5.      Vælg ting, der gør dig glad

Sørg for at bringer de forskellige flader i soveværelsesindretningen i spil. Udsmyk fx væggene med kunst, som gør dig glad. Kunst, som du synes, er behageligt at se på, og som bidrager til den stemning, du ønsker, skal danne rammen for dine nattedrømme og sikrer dig en behagelig, opkvikkende nats søvn.

6.      Undgå forstyrrende elementer og rod

Bare man siger ordet ”rod” til folk, kan de straks mærke en snert af ’åh nej’ indeni. Der findes intet så stressende som at se på rod. Sørg derfor for at fjerne alt rod og overflødige ting fra synsfeltet i soveværelset.

Det kan du selvfølgelig gøre ved at opbevare tingene andre steder, men hvis du har ting, som du ønsker opbevaret i soveværelse, så tænk på at finde en praktisk opbevaringsløsning, der ser hyggelig ud. Det kunne fx være en puf med opbevaring, en fin kommode eller kasse under sengen.

Vær ikke bange for nipsting og pynt, men overvej det nøje, når det skal indgå i indretningen af soveværelset. Har du ting til at stå fremme – fx på dit natbord – så sørg at se på det med kritiske øjne. Har du overhovedet brug for, at det skal stå der? Hvis du har, så hold pæn orden i de ting, der står fremme.

7.      Som værelset på et spa-hotel

Samlet set handler indretning af et soveværelse om at få skabt en stemning, der gør dig glad og afslappet. Lige som du ville føle det, når du træder ind ad døren til et værelse på et spa-hotel, og du ved, at her er en oase, hvor du kan slippe alle bekymringer. Hav fokus på at få skabt den gode hotelatmosfære i soveværelsets indretning.

En hyggelig måde at få en beroligende hotelagtig stemning ind i soveværelse på er ved at sætte gulvlange gardiner op. De lange gardiner foran vinduerne vil få dit soveværelse til at se roligt ud – bl.a. fordi det minder de fleste om gardiner på et spasted eller et ferieophold.

Brug for hjælp til soveværelsesindretning?

Mangler du ny inspiration til indretning af soveværelset, eller skal du i gang med den helt store ommøblering af jeres soverum? Så står vi altid klar med tips og tricks til, hvordan du får indretningen til at gå op i en højere enhed.

Hvad passer sammen? Hvilke farver, materialer, dekorationer og møbler skal du gå efter for at skabe nøjagtigt den stemning, du drømmer om? Alt det kan vi hjælpe dig med. Du skal blot række ud til os, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen kan forbedre indretningen i dit soveværelse – eller hele dit hjem.

Vi laver boligstyling med hjertet og med udgangspunkt i dine ønsker og behov, og vi glæder os til at høre fra dig.

1 thought on “7 gode råde, som gør dit soveværelse til en oase af velvære”

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *